Dagens lykkenumre

5 jul

07 – mit nummer i køen hos Borgerservice, da jeg skulle bestille nyt pas.

13 – det antal sekunder, der gik, fra jeg ankom til mit nummer kom op på tavlen.

3 – det antal gange, jeg måtte gnide mig i øjnene og dobbelttjekke mit nummer, før jeg krøb hen til disken med samtlige øjne i ventesalen i nakken (på “hey-jeg-har-kraft*****-været-her-meget-længere-end-hende-der”måden).

35 – antallet af frederiksbergborgere, som jeg overhalede indenom i køen ved at have udfyldt pasansøgningen online (MUHAHAHAHA!).

70 – antallet af undrende (og gnavne) øjne, jeg havde i hælene, da jeg dansede ud i solen.

4 – det antal minutter, som hele seancen tog, før jeg var på vej hjem på jernhesten igen.

51 – estimat for den sparede ventetid. I minutter.

131 – hvor meget jeg elsker Borgerservice på en skala fra 1 til 100.

Ingen kommentarer endnu

Læg en besked