Den hawaiianske Thanksgiving #1

23 nov

Det var fjerde torsdag i november. Det var ikke noget, fire europæiske studerende tænkte nærmere over der i 1996. Men det skulle de snart komme til. Fra svenske Anders over tyske Jochen til det dengang unge, danske par. Som vi ikke behøver at præsentere nærmere sætte navn på.

De havde nemlig alle taget forlænget-weekend-fri fra studierne på Hawaii Pacific University. Og var lige ankommet fra Honolulu til øen Kauai, hvor det tidspunkt af november – som i det øvrige Hawaii, og USA for den sags skyld – er ensbetydende med Thanksgiving.

I første omgang var de fire mest optagede af at finde deres hotel. At få bagagen parkeret. Og så ellers komme ud på opdagelse på den ø, som de lokale kalder the Garden Isle. Øen, hvor bl.a. Jurassic Park er filmet. Den, hvor der findes klodens måske smukkeste kystlinje, Na Pali. Verdens vådeste punkt. Og de lækreste strande, som nogen fantasi overhovedet kan ridse op.

Foto fra National Geographic / Diane Cook og Len Jenshel

Måske burde de allerede fra start have anet uråd. Luret, at der var noget under opsejling, som de ikke selv havde skrevet ind i planerne, da de aftalte at lege turister sammen. For allerførste gang. De lagde nemlig mindre godt ud med at vælge den forkerte retning i deres enorme udlejnings-Buick. I stedet for at komme nordpå til hotellet, havnede de sydpå ved et af de dersens “blow holes”, hvor vandet sprøjtes op af et hul i klippen. Hvilket lis’som satte en stopper for mere kørsel ad den vej. Men det slog dem nu iikke ud. De var bare fascinerede af det imponerende naturfænomen og vendte lystigt karreten.

Nu dog med nye planer. Når det skulle være på den måde. For så ville de til stranden, ville de. Dog ikke en hvilken som helst af slagsen. Nej, de ville helt ud vest på, hvor vejene var små, støvede og uafmærkede, og hvor bilforsikringen – af  senere indlysende årsager – ikke dækkede ifølge det med småt.

Som sagt, så gjort. Og efter en times bumlen på de små veje, stod de ved den skønneste strand, som end ikke et postkort vil kunne gengive tilnærmelsesvist retfærdigt: Barking Sands Beach.

Men lad os da alligevel gøre forsøget:

Foto af Brad Wolfinbarger

Havde dette været en film, ville billedet nu blive stående lidt. Dramatisk musik skulle have spillet i baggrunden, for at understrege det afgørende i øjeblikket. Herefter tog begivenheden nemlig hinanden én efter én i helt uventet retning. Ikke noget med naturkatastrofer eller flykapring. Ingen væsner fra det ydre rum. Næh, bare forholdsvis almindelige, dagligdags begivenheder, der sammenlagt – og på en halvøde og meget afsides strand på en mindre hawaiiansk ø – oversteg alt, hvad de kunne have forestillet sig, da de steg på flyveren om morgenen. Af uheldigheder og drama. Venskabsprøver. Grin og gys. Et par fra Canada og lokale Mike + Carolyn. En muggen låsesmed. Træsko, tanktops og kæmpeedderkopper. Og – selvfølgelig, ikke at forglemme – en gigantisk Thanksgiving kalkun.

[... to be continued, som de si'r på de eksotiske breddegrader, hvor vi lige nu befinder os]

Ingen kommentarer endnu

Læg en besked