Parforholdsprøve nummer ét

Mange tror, at parforholdet står sine største prøver, når man flytter sammen. Får børn. Eller skal blive enige om, hvor sommerferien går hen. Om man skal til højre eller venstre i næste kryds. Eller om der skal gås, and eller flæskesteg på bordet juleaften.

Det er helt, helt forkert.

Den allerstørste hurdle er det årlige juletræ.

Jep, tænk lige en gang over alle de sprængfarlige situationer, det involverer:

• Fællesudflugt, hvor der dælme skal hygges undervejs. Også, hvis man sover over sig præcis den dag. Kører forkert, fordi ingen kan huske vejen. Det regner. Og der ikke er plads i cafeen, hvor ens tarme man havde sat alt ind på en gang glögg og æbleskiver.
• Fotoøjeblikke. Som kun for alvor duer, hvis alle ser søde og glade ud. På samme tid. As if…
• Fældningen itself. Som helst skal være en del af punktet ovenfor. Og helst ikke må involvere alt for mange af de ikke særlig juleagtige gloser. Som nogen kalder bandeord. Eller flækket juletræsstamme, fordi man opgiver saveriet og bare… nå ja, bruger vælte-vold på det stakkels træ.
• Hjemtransporten. Fordi man – igen – har glemt, hvor meget et træ egentlig fylder i en helt almindelig bil. Og fordi nogen – igen – har glemt at tage hundeburet ud af bagagerummet for at hjælpe processen lidt på vej.

Og den aller, allerværste af dem alle: Når træet skal på fod. Og stå noget, der bare minder om lige på den. For selvom man skulle mene, at det faktisk ikke burde være til debat, hvornår sådan et juletræ står, som det skal – tja, man kunne jo næsten argumentere for, at man kunne måle sig til det – så er der typisk mange forskellige meninger om den sag i et parforhold. I hvert fald to: Hans og den rigtige hendes.

Og så kan det nemt blive en meget lang for-jul.

Vi har dog fået vores juletræ nedlagt og sat på fod i år. Flere gange. Den første gik nemlig i stykker, så hele træet væltede i en skummel nattetime. Som om der ikke var udfordringer nok i at finde en smule julefred! Så der også blev lejlighed til en lille debat om behovet for en ny. Og om, hvem der i givet fald skulle have fornøjelsen af at tage ud og købe en sådan.

Det står ikke lige naturligvis. Men præcis så lige, som det kunne lade sig gøre, inden han erklærede sig inderligt lige glad. Og præcis så lige, at en anden én stadig kan leve med det. Uden citronmund.

Juletræet – så lige, som det bli’r i Casa Lehman

Og lad det så blive jul!