Else Marie Lehman

… bruge en formiddag på at forsøge at få hul igennem til SKAT. På skat.dk. Uden skidemeget held. Til gengæld poppede deres tåbelige brugerundersøgelse op i hovedet på mig konstant. Men gu’ vil jeg da ej bruge tid på at besvare den, når I i forvejen har nappet en formiddag af mit liv (indtil videre – for I giver mig jo en bøde, hvis jeg ikke får indberettet i tide – ikke? Ny forretningsstrategi, Thor M? I. Do. Not. Like!). Eller… måske gør jeg! You asked for it!

… gå tur med forfrossen beagle, der fes – but different story... Som valgte at sætte sig, løfte det ene ben og hyle ynkeligt – og forvente at blive båret. Not on my shift. Fordi det er koldt. I freaking know. Og ja, jeg har fattet, at du fryser poterne – men jeg er altså ikke sådan én, der render rundt med hund iklædt pink. Endnu da… 

… blive helt begejstret for at løbe i sne. Jamen, jeg fatter det heller ikke selv. Og jeg er egentlig heller ikke tryg ved den udvikling – oppe i mit hovedet.

… teste manden med et henkastet: “Nå. Da Louise var på Lauras alder, var jeg gravid…” Bare for at blive afbrudt af et yderst beroligende ”NEEEEJ!”. 2 er vores tal, heldigvis obviously.

… glemme at booke tid til tandundersøgelse. Igen-igen-igen. Glemme, I swear! Måske glemmer jeg det igen i morgen.

Jeg er nok sådan en, der gerne vil bestemme være i kontrol. Sidde i førersædet. Have en finger med i planlægningsspillet.

Derfor undrer jeg mig indimellem over, at at jeg alligevel er endt op med:

2 x Mini’er. Der insisterer på, at de skal præcis det samme.

1 x Mand. Med en mening eller to. Som svarer igen, hva’ gi’r I?

Og en beagle! Racen, der nægter at lade sig opdrage. Og som slet ikke har noget behov for at please andet end sin mave.

Er det karma, den møgkost? Igen!?

Og hvordan tager man røven på dem alle hende?

TV 2 sender reruns af The Good Wife i mit fjernsyn. HVER formiddag.

Det er ikke en af mine mange yndlingsserier. Men den kommer lige efter GO’morgen Danmark. Og før Desperate Housewifes. Så hva’ kan man gøre når fjernbetjeningen nu ikke lige altid er inden for rækkevidde?

Anyways, i dag så jeg så lige en lille snas af serien (#1.19). I ventetiden mellem et par telefoninterviews. Og hvad sker der? Danmark bliver nævnt. Eller i hvert fald en vis dansk tegner, der lever under konstant overvågning. Efter at have lavet en lidet populær tegning i en avis for nogle år siden.

Det mindede mig om en af mine allerførste artikler. Om mobning. Skrevet til (folkeskole)Avisen Samtid i 1989(!)

Men mere fordi jeg for nylig opdagede, hvem der havde illustreret den. Før jeg anede, hvem han var. Eller ville blive.

Lader det til.

Yo, yogini-wannabe! Hvis du ikke er kommet igang med yogaen, fordi du er faret vild i junglen af alt for mange varianter – så forbered dig på at miste den undskyldning. Lige her og nu.

På Fit Livings website kan du nemlig finde en umanerlig velskrevet miniguide til nogle af de mest udbredte former.

Personligt kan jeg varmt anbefale Yin yoga og Ashtanga, som endda går glimrende i spænd. Og fertilitetsyoga til dem, der har de lyster og/eller behov. Ikke at forglemme.

Ses vi så på måtten? Vredet ind i en stilling, der mere eller mindre vellykket-skråstreg-yndefuldt  forestiller noget slange, kamel, fisk eller fjerkræ?

Og bare fordi man kan – iklædt det eneste passende kostume: Miss Wet T-shirt og hotpants. Naturligvis.

Lis’som noget topmodel. Ved navn Christy Turlington.

Hvad ellers?

Alle dem, der synes, at Frederiksberg er kedelig og mangler noget mangfoldighed, burde tvangsindlægges til en tur i Frederiksberg Svømmehal.

For det er da om noget et sted, hvor der er folk og fæ og deller og tatoos i alle størrelser, former, farver og aldre.

Der er flere frisurer og mangel på samme – oppe, nede og bagpå – end der er balder i bassinet kunder i butikken.

Der er gæster, som bader i ikke-eksisterende bikinier, der med garanti ikke laves mindre. Mormormodeller. Disneyversioner. Og (tæt på) full body covers.

Og jeg spørger bare: Hvor mange andre steder kan du møde nonner uden for og deltage i noget så… muntert som DM i NøgenRutsj inden for? Nej, vel?

Det eneste, der faktisk ALTID! mangler, er mænd, der A) ikke er småbørnsfædre, B) pensionister, C) under 12 eller – allermest – D) bøsser.

Men bortset fra at det er Manden, der har størst scorepotentiale det, fås det næppe meget mere varieret. Så mangler du lidt kulør og klorvand på tilværelsen, så ved du, hvor du kan finde det.

Velbekomme.

Kalorier (de møgdyr) kan også være flydende. Selvom de ikke engang er toppet med alkohol eller flødeskum. Hvor unfair er det lige?

Nogen har skrevet en artikel om, hvor fælderne er. Den kan læses i det nye Fit Living (februar 2012).

Blåbær. Holder hele vejen!

De er helt vildt sunde.

Og så smager de uforskammet godt. Ikke mindst.

Især, når man lige stopper dem i en tærte. Og dynger dem til med masser af flødeskum!

Serveres med fordel først, når yngste halvdel af familien er lagt i seng. Så man kan få (mindst) en hel halvdel for sig selv.

Just sayin’!

Egentlig er mit hår nok leverpostejfarvet. Mere end noget andet.

Men jeg har altid tænkt på mig selv som blond. Knyt med de fjogede jokes hér!

Og mit pas giver mig ret. Jamen, jeg var endda medstifter af BlondineBanden i min studietid…

Derfor gik det heller ikke at all, da jeg for 10 år siden lod mig lokke til at prøve en mørkebrun farve. Selvom det vel egentlig ikke var mere tosset end så meget andet var ganske pænt. Og egentlig fungerede overraskende fint. På blondinehovedet.

Men når man er blondine indeni, så bliver man altså noget forvirret af at møde en brunette i spejlet.

Og så var der også noget med nogle ret ærgerlige udvoksninger. Temmelig hurtigt.

Så de lysere lokker vendte tilbage*. Blonde, leverpostejfarvede eller hvad de nu er.

* Hvordan de gjorde det, er en lang og smertefuld historie, der runder både noget pletvis tisgult hår, hatte, pjæk fra ny arbejdsplads, sår i hovedbunden og frisør-fobi. Men la’ os gemme den til en anden god gang…

Troede jeg da.

For sidst, jeg var hos frisøren og ville have noget tør-shampo med hjem, stak hun mig efter lange overvejelser versionen til mørkt - fu**ing mørkt! - hår. Som i “mørkt, brunt og sort hår”.

Og straks vrimler en uendelig række af spørgsmål jo frem:

• Hvorfor? Når der nu findes en version til “blond, gyldent og gråt” (!) hår…
• Har blondiner det sjovest? Eller må vi andre godt være med?
• Tog hun fejl? Og kan jeg virkelig vente helt til næste besøg med at få det opklaret?
• Skal jeg skifte frisør?
• Kan man godt være en mørkhåret blondine – mon?
• Hvad fanden er det der tørshampo også for noget? Udover at det faktisk lader til at kunne noget. Godt, ligefrem.

Jeg er forvirret!

Er det ikke nok tilladt at være en smule arrig omtåget i hovedet, når man faktisk ikke har sovet hele natten? Fordi man dels gik alt for sent i seng igen. Og Mini-mennesker derefter valgte at vågne og nægte at falde i søvn igen. Og man efter halvanden times sweettalking smed håndklædet i ringen og brølede: “Så stå dog op og leg. For [**noget-mindre-pædagogisk-korrekt**]!!!”. Klokken 2:56 (but who’s counting…) (Undskyld, Frederiksberg naboer!).

Og det gjorde de.

Klokken 4.22 gav manden op og væltede ud af sengen. For at forlade skuden tage på arbejde. Når man alligevel ikke kunne få nattero her i butikken det alligevel ikke kunne være anderledes.

Og en time senere begyndte småfolkene, der – for the record – storhyggede højlydt som de absolut eneste i selskabet, at spørge efter morgenmad. Hvilket en anden en hidsigt gjorde opmærksom på, at de under ingen omstændigheder skulle forvente at se skyggen af, før det blev noget, der bare ligner morgen. Og lyst. Og 2037.

Dagen, der fulgte helvedesnatten, har ikke været meget bedre. Så don’t get me started med den!

Lad os i stedet bare konkludere, at det hermed er blevet testet ud over alle mine grænser, at:

• det i særdeleshed er muligt at opbruge en hel uges forbrug af bandeord – længe inden den overhovedet er begyndt
• ikke alle håndterer mangel på søvn lige yndefuldt
• Mini-mennesker på kontoret ikke gør noget godt for verdensfirmaets bundlinje
• end ikke alverdens overtalelsesforsøg batter det fjerneste på 1½ årig. Om de så er pakket ind som bønner eller trusler. I indsmigrende tale eller skingre brøl. Bestikkelse med mad har dog en vis – omend kortvarig – effekt.
• jeg skal ønske mig et klippekort til Radisson hotellet rundt om hjørnet
• vi er nogen, der fortjener den omgang svinedyre B.L.T’s med pomfritter, der er på vej med Roomservice fra The Laundromat!

Min voksdame tilbyder nu Brazilian. Har hun lige været så flink at oplyse om per mail.

Voksen skulle være særlig blid og effektiv - my ass! Og så tager sådan en lille omgang bare sølle 20 minutter i helvede.

Just sayin’. Hvis nogen andre skulle trænge have lyst?

Jeg bliver bare lidt forvirret over, hvad de unge vil ha’ tendensen egentlig er. Dernede. Hvis man nu gerne vil helt frem i bussen. Eller andre steder.

For i USA har de åbenbart travlt med at få sat en omgang kulørt pels på i stedet for. Skriver Eurowoman. Lånte fjer – so to speak – fra enten fugl eller ræv. Når det skal være lidt ekstra festligt.

Den sidste hedder frækt passende nok Foxy Bikini:

Den første Carnivale Bikini. Opkaldt efter noget karneval. Eller forlystelsespark. Ku’ man forestille sig.

Og man må sige, at Tivoli ser ud til at være helt klar til gallaåbning efter sådan en makeover. Right?

PS: Dette er ikke et sponsoreret indlæg. Og lad os hellere lade det blive ved det!