En tur i møget

13 jan

Det er ikke hver dag, man får den store feedback på det, man render og skriver – i blade og bøger. Hverken på godt eller på ondt.

Det er slet ikke hver dag, det lykkes én at provokere andre med det – sådan for alvor.

Og det sker så godt som aldrig, at man har held med at ophidse en hel stand. På én gang. Med bare et par sider. Som nogen ligefrem mener, er en “ualmindeligt ringe artikel”.

Den her, nemlig:

Hovedpersonens egen førstekommentar, da han læste artikelteksten før publicering var, at den er “hård at lægge mund til”. Men at det “vistnok var det, han sagde.” Selvom han egentlig “har det dårligt med at sige grimme ting om djøf’ere. Fordi det jo er pæne mennesker.” But then again (heldigvis): “Nej… de må gerne blive lidt sure. Det gør ingenting. Og fordomme er jo dejlige.”

Gu’ er de så. Og sjove! Fordommene. Især.

Og hvad der sker her fra? Tjo:

Hausgaard imødeser en turne med vrede djøf’ere.

Jeg har lovet at give en kande vin, hvis det sker. Måske nogle stykker.

Min egen djøf’er (jep, det er nemlig sådan en, jeg er gift med) tø-hø’er stadig over det hele. Og glæder sig til at se næste Hausgaard show på Bremen.

Og du kan selv læse, hvad det hele handler om på DJØF Bladets website. Inklusive de vrede og rasende underholdende kommentarer.

2 kommentarer til “En tur i møget”

  1. Jytte 8. februar 2012 kl 13:24 #

    Ha, ha – skønt med så meget feedback!:-)

    • Else Marie 8. februar 2012 kl 23:05 #

      Bestemt. Så er der noget ve’ det :-)

Læg en besked