Kulinarisk specialitet a la Mutter Lehman

5 jan

Risengrød.

Det ser så enkelt ud.

Men lad dig ikke narre. For det bliver ikke meget mere besværligt. Eller mere umuligt at undgå sammenvoksning med grydens bund. Selvom man rører i den. KONSTANT! Og ja, jeg kender godt tricket med at lave den i sengen – so to speak – men det kan man jo for fa’en ikke nå, når man – igen – er for sent ude. Vel?

Det lykkes hver gang… Nej, faktisk ikke hver gang. Hver ENESTE gang!

Men når tøserne får lov til at bestemme aftensmaden, kommer den alligevel øverst på hitlisten. Og med alle de vitaminer, der er i retten, er det jo svært at sige nej til. Når man er alene hjemme med dem og egentlig ikke gider at være i køkkenet.

Behøver jeg at sige, hvad menuen lyder på her i aften?

Eller hvem der særdeles modvilligt har trukket madlavningstjansen??

Én kommentar til “Kulinarisk specialitet a la Mutter Lehman”

  1. City Chick 5. januar 2012 kl 19:58 #

    Well, man kan også godt brænde brune ris på. Selvom det er det eneste man bidrager med til aftensmaden, som inderen på hjørnet kom til at stå for.

    NB – lad være med at forfalde til at lave risengrøden i mikrooven. It ain’t pretty!!

Læg en besked