Og sådan gik den nat og dag
10 jan
Når man har allermindst tid og lyst til det, så kommer universet tit lige og kaster en ubekendt ind i dagens ligning. Kender du det?
Sådan gik det her i går. Skråsteg-i-dag.
Kl. 22.32, da jeg - endelig - var ved at tage mig sammen til at lave lidt af dagens syltede arbejde, lød der mærkelige lyde inde fra ved siden af. Fordi Ældstebarnet kastede op. Ud over sig selv. Sin søster. Min dyne. Pude. Og mine yndlingsnatbukser.
Bare til en start.
(Så bliver man sådan lige lidt ekstra glad i låget for, at man serverede rødbeder til aftensmaden!)
Cirka midt imellem udskiftning af lagen og afspuling under bruseren gjorde hun det igen. Denne gang dog lydigt ned i toiletkummen. Stadig helt uden at kny. Men meget, meget bleg.
Så begyndte egne indvolde at vride sig. Hverken eget eller andres opkast har nogensinde gjort noget godt for dem, nemlig. Og forlange ro og vandret stade. Det fik de. Imellem utallige toiletbesøg, som jeg skal spare os alle for maleriske beskrivelser af.
Men da Ældstebarnet havde kastet op tredje og fjerde gang, måtte en anden én også lige omkring kummen med et lignende ærinde.
Lige inden Ældstebarnets femte – og sidste (tak!) – og min anden – og ligeledes afsluttende (endnu mere tak!!) – ofring, ville Yngstebarnet også være med i legen. Og tog lige to hurtige runder. Før hun gik omkuld igen, halvvejs oven på sin far.
På det tidspunkt var klokken blevet 3:52.
Og dagens program for både børn og voksne blev stiltiende aflyst. Om vi så kunne lide det eller ej.
Pigebørnene har nu været imponerende højkantsagtige i dag. Siger hende, der selv har ligget brak og pebet mandeagtigt ynkeligt med jævne mellemrum.
De glæder sig meget til at komme i børnehave/vuggestue i morgen og fortælle alle vennerne om det. Pink rules, nemlig. Ikke mindst, når det komme inde fra en selv.
En anden én glæder sig bare til at kunne spise igen.
Også her er der dog en smule håb. I hvert fald begynder tvangstanker om burger, fritter og cola at indsnige sig.
Så hvis nogen lige gider at køre omkring noget takeaway, så sidder drikkepengene meget løst her…
Er I blevet friske? Og hvad med de der skoldkopper? Og skal vi ikke snart på latte-date?
Knus
Nej til skoldkopper. De vil åbenbart først komme, når de for alvor kan sabortere noget. Lige nu frygter vi (nogen mere end andre) mest de lus, der også huserer derhenne (Må. Ikke. Ske!). Men pt er alle mand (m/k) på højkant og i topform (as can be). Så helt sikkert ja til latte-date. The sooner, the better. Smid nogle datoer i puljen, så vi kan få sat et kryds.
Datoer? En søndag formiddag? Du kan frit vælge. De er gabende tomme i kalenderen. Bortset fra den førstkommende. Hverdage er vist desværre ikke et alternativ pt.
Søndag den 5.2? Ved noget 10-tiden? Orker du samme sted as usual, eller har du noget andet i tankerne?
Næh nej – det skal helt afgjort være stamstedet. Og 10-tiden er helt fint! Sætter stort kryds i kalenderen.
Knus
Ditto her. Har booket bord :-)