Som amen i kirken. Cirka.
7 jan
Nogen ting er simpelthen så forudsigelige, at bookmakerne ikke gider at rode med dem. Fx er det helt umuligt at spille på udfaldet af en aften, hvor Manden er til noget firmaarrangement. Med lad os bare lege med, når de kalder det spisning.
Sådan en aften er nemlig skåret efter nøjagtig samme skabelon. Hver. Eneste. Gang.
- Når han siger, at han kommer tidligt hjem… bliver det sent. Virkelig sent. I hvert fald minimum 3-4 timer senere end han
forsøger at bilde dig indgætter på. - Når du endelig er kommet igennem Barbapapa compete og har fået afkommet til at sove – så er filmen med Hugh Grant gået igang på Kanal 5.
- Når du har fået dig installeret i sofaen med dyne, frugt og – ehm – chips og choko og… well, sådan lige lidt mundgodt – så vågner Den Yngste igen inde ved siden af. Hvis du holder op med at spise det mest lækre af dit stash, så falder hun muligvis i søvn igen.
- Hvis du derimod forvilder dig til at starte din bærbare, fordi du egentlig lige skulle lave
alt det, du er bagudlidt arbejde og hyggesurfe – så stiller hun inde i stuen. Og vil op og sidde hos dig. - Hvis du forsøger at lægge hende i seng, går hun bananas. Med mindre du lægger dig ved siden af. Og bli’r der.
Uden Hugh. - Hvis du tjekker din mobil for beskeder fra Manden – bare lige for at få en midtvejsstatus. Eller et livstegn. Så er der ingen. INGEN.
- Hvis du forsøger at tænde den bærbare igen – for at få det mest presserende fra hånden – så vågner Den Yngste stensikkert igen. Hvis du ikke skynder dig at slukke, er der overhængende fare for, at Den Ældste gør det samme.
- Der tikker ingen – og det var INGEN – sindsoprivende nyheder ind på din iPhone. Og dine yndlingsbloggere fester. Eller sover. Selvfølgelig. Og kabalen får du ondt i hånden af. Efter tre kvarter.
- Når du vågner efter et par timers søvn i akavede artiststillinger, er der stadig ingen lyd fra Manden.
- Først en halv times tid senere kommer der en meget kærlig sms med ordlyden “tager lige en enkelt med xx på xx”.
- … og efter yderligere halvanden time kommer den klassiske “er på vej.”
- … inden der 10-15 minutter senere bliver fumlet med nøgler ved døren. Hostet i entreen. Køleskabet bliver voldtaget. Og en velkendt snorken lægger låg på aftenen. For ham.
Og så alligevel ikke helt. En enkelt afvigelse sneg sig nemlig meget overraskende ind i rutinen i går.
Telefonen ringede nemlig derhjemme kl. 00.19. Det var sådan cirka “tager lige en enkelt…” budskabet, vi var nået til dér. Til stor begejstring for Fruen. Ikke mindst, fordi det vækkede Den Yngste. At “telefonen ikke vil smse”.
Og sådan kan man så alligevel blive lidt overrasket. Midt i alt det forudsigelige.
PS: Det kommer selvfølgelig heller ikke bag på nogen, hvem der skylder for vildt i dag. Og hvem der derfor bl.a. måtte lægge ud med at tage dagens aller første lorteble. Klogeligt helt uden brok eller yderligere kommentarer. Vel?
Well, bortset fra børnene havde jeg præcis samme aften. Og så fik jeg æren af at hente det fulde apperat kl 03.
Samt slæbe ham op og med til røvsyg svigerfamiliefødselsdag kl 09. Skide tak! Når det er hans egen far, skulle man tro han kunne tage sig samme og skride hjem i ordentlig tid. But no!
Det er derfor jeg skal bo i din by. Så kunne vi holde fredag aften sammen – ungerne får jeg hurtigt skræmt i seng! ;-)
Eller: Vi tager hinanden under armen, skrider på spasted og slår os løs i spa, yoga og fede forretningsideer. Deal?!
Oh yes. Det ka’ du gange med 100!!
Hvornår kommer du?!
Med de seneste massefyringer; Never….
Hvilket er lig med spa ;-)
Hvad sker der også lige for den branche?! Og timingen, for %¤#&%”§!!!!
Ja, man får akut trang til at hænge sig i et æbletræ i haven!
Speaking of så har jeg meget travlt i “gøren mig til”-departementet og har derfor ikke fået svaret på mail. Men den er ikke glemt!!!