Ugens brøl, suk og hashtags [uge 5]

5 feb

Hvad jeg ville ønske, jeg ikke havde hørt mig selv sige i ugens løb:

  • [Til Ældsteprinsessen:]  - Ja, jeg kan godt se det: Du har også skoldkopper på numsen. Og tisseren. Men jeg lover, at det går over! Det tager bare lige… nogle dage. Eller – øh… en uge. Plus det løse. Men så er det også slut! Tror jeg. Nok… #PåDenIgen
  • [Til Yngsteprinsessen:] - Ku’ du ikke også lige se at få dig nogle skoldkopper? I en fart. Så vi kan få det overstået. Hva’??! #IndIKampen
  • [Til Manden:] - Hvad mener du med, at de ikke ved, om du har haft skoldkopper som barn? Eller røde hunde? Men at du i hvert fald ikke har haft fåresyge??! #TooLittleTooLate #NowYouTellMe!
  • [Til Manden:] - Det er pandehulebetændelse, det du har dér! #Last(Wo)ManStanding
  • - Har du lort i bleen? IGEN? #NeverendingStory
  • - Tager du ikke lige nogle chips med hjem? Og vingummier? … Og lyst brød – og et par af Irmas tærter? #Trøstespisning
  • - Jeg bliver under dynen. HELE DAGEN. Eddermame koldt over alt! #DetKanIkkeVæreSundtDetHer
  • - Nej, jeg skal ikke på cafe i dag alligevel. Hun kan ikke køre i al den sne. Og der er lidt langt at kælke fra Allerød. #DobbeltØv #Raincheck

 

Hvad jeg virkelig gerne ville have haft behov for at sige (i stedet for):

  • - … og så løb jeg lige en tur i sneen – det er nu så dejligt… Arh, bare en lille én på 15 km, du ved. #DetMåDaKunneLadeSigGøreEnDag #LukBøttenPåFacebook
  • - Det er onsdag. Så er der Desperate Housewives#HitMedNySæsonTV2
  • - … og så ringede Gyldendal lige… #VenterVedTelefonen #BestsellerWannabe
  • - Har du hørt om den der helt vildt effektive kagekur? #Skrid5Kilo
  • - Har du lagt mærke til, hvor hurtigt nettet er blevet, efter at jeg har haft fat i 3? #AsIf #InMyDreams
  • - En Sokkelund brunch. Og en chai latte. Og en varm hyldeblomst, tak. #TopPriority

2 kommentarer til “Ugens brøl, suk og hashtags [uge 5]”

  1. Dorte 5. februar 2012 kl 20:44 #

    Arg…. er så sur på mig selv over, at jeg blev bange for lidt sne! Ikke mindst da den bedre halvdel hovedrystende sagde, at det jo bare var frostsne! Hvad f#%&#* er frostsne? Åbenbart noget der bliver til pudder og ikke noget, der kan bruges til snebolde eller snemænd. Og slet ikke noget, der gør vejene ufremkommelige!
    Jeg er klar næste weekend (hvis du kan) og så kælker jeg f*#%¤&# hele vejen, hvis de kaster en hvid dyne igen. Det lover jeg!
    D

    • Else Marie 5. februar 2012 kl 23:23 #

      Arh, der VAR altså meget sne her. Så jeg forstår dig godt. Og efter ufrivillig stranding på skodhotel i London har jeg lært, at man altid skal lytte til egen mavefornemmelse frem for nogensomhelst halvdels hovedrysten. ALTID, si’r jeg dig.

      Forslag til datoer coming up i mail. Næste weekend duer dog vist ikke…

Læg en besked