[Så er det nu, du skal nappe fat i din nye 2017 kalender(e) og igang med at plotte januarprojekter ind…]

  • at sige tak for julegaver til dem, vi endnu ikke har snakket med siden julen.
  • at bytte julegaver, hvis det er nødvendigt.
  • at gemme jule- og nytårspynten af vejen. Lave en huskeseddel med ting, vi har manglet og det, der er gået i stykker, så vi får gjort noget ved det i god tid næste gang, det går løs.
  • at gøre udsalgskup til næste vinter. Fx flyverdragter, vinterjakker, huer, vanter og støvler et nummer eller to større end lige nu. Man skal også huske sig selv (eventuelt uden vækstforventninger)!
  • at lægge budget, hvis vi har brug for sådan et til at holde styr på økonomien hen over året. (Ja, jeg synes sgu heller ikke selv, at det lyder særlig festligt, men it ain’t all burritos and strippers, my friend. Siger nogen.)
  • at tjekke aftenskolernes programmer og tilmelde hinanden til kurser og foredrag i foråret, hvis noget frister. Der er aldrig pladser nok til de sjove ting.
  • at lave fotoalbum og scrapbøger med billeder og souvenirs fra sidste år.
  • at melde kommende SFO-børn ud af børnehaven – hvis kommunen ikke gør det automatisk ifm. skoleindskrivningen.
  • at overveje sommerferien og eventuelt booke transport og overnatning, før de gode – og mest betalelige – steder ryger.
  • at booke pasning til hunden, katten og undulaten til de ferier, vi allerede har planlagt. Særligt dem, der ligger i skoleferier og højsæsoner. Hvis kræet skal i kennel, skal der være styr på vaccinationer og den slags løjer inden.
  • at tjekke alle familiemedlemmers pas og sikre os, at de er gyldige til de rejseplaner, vi har for året. Husk også hundens, hvis den skal med.
  • at det snart er fastelavn. Og låne, sy eller købe kostumer til det.
  • at kælke og bygge snemænd, når der er mulighed for det.

Kærlig hilsen Else Marie