Hvis du gerne vil have flere fakta, kritiske blik og mere perspektiv på coronakrisen, konsekvenserne og håndteringen af den (både herhjemme og ude i verden), så kan følgende podcasts i høj grad anbefales:
Asger Juhl (Den Uafhængige), Knud Brix (Genstart) og Mikkel Andersson (Lukket Land) gør det fremragende! De gør dig på forskellig vis klogere på krisen, udsigterne og prisen for det hele – både sundhedsmæssigt, socialt, kulturelt, økonomisk og politisk. Og det er temmelig interessant og tankevækkende alt sammen.
For et mere nørdet kig på mediernes håndtering, kan du derudover lytte til Henriks Qvortrups (og MediaWatchs) podcast Q&co om netop mediebranchen.
Kan du lide, hvad du hører, så kast eventuelt et bidrag efter de dygtige og ihærdige folk bag de respektive udsendelser. Om ikke andet så med et like og en deling af dem, så de og deres arbejde kan nå bredere ud. Det fortjener de!