Else Marie Lehman

Forleden ramte det nye Fit Living gaden. Hvis du har lyst - og faktisk også, hvis du ikke har - kan du læse, hvorfor det er godt med jern at styrketræne.

Om skribenten så tager sin egen medicin? Jeps – det gør hun faktisk indimellem. Ikke så meget, som hun nok burde gerne ville. Hverken i kvalitet eller kvantitet. But still. Vi er i gang, om ikke andet.

Beviset – eller i hvert fald hendes “våben” – er lige her:

Det er simpelthen ikke til at forstå, at dellerne er her endnu. Vel?

Jeg elsker morgenmad. Men jeg er for doven til når sjældent at få gjort det store ved den til hverdag.

Det er dumt, siger de kloge. For jo mindre, man spiser om morgenen, desto mere spiser man samlet set i løbet af dagen. Nej, selvfølgelig er det hverken dig eller mig, der havner i den der kompensationsspisningsfælde og som lige har skyllet en Irma flødebolle ned med en omgang saltstænger - men alle de andre risikerer det. Og så får vi de alligevel deller, sgu. Selvom vi de sparer i første ende.

Skulle de  have lyst til at slippe for det og blive klogere på dagens første – og, siger nogen, vigtigste – måltid, så skulle de tage og læse det nye Fit Living, som ryger på gaden i morgen. Søde Rikke Ambrosius (hende  fra bl.a. At Work Skolen) har nemlig sagt kloge ting om netop det. Til en-og-anden, som har skrevet alle guldkornene ned i netop det blad.

Sidstnævnte drømmer i øvrigt om at vågne op til morgenmad på sengen. Klokken 7.30 – bare sådan cirka. På ønskesedlen står en skål frisk frugt. Og en stor, møgbeskidt bøf, der har taget nogle symbolske spinatblade, avocadoskiver og en ostemad med sig. (Hvis sandheden skal frem, er der også en chai latte med i drømmen, men den var ikke på Rikkes positivliste, så det siger vi selvfølgelig ikke til nogen).

Men man skal vel gøre alting selv, eller hvad?

Man skulle tro, at man ville være i stand til at spotte egne artikler i de blade, man tilmed sådan i runde tal læser sig igennem.

Da især, hvis den handler om, at man kan spise sig i form sund, smuk og lækker. Det, jeg mange sukker efter, hver gang, jeg står med fingrene i kagedåsen dag.

Men åbenbart ikke.

Og så er det jo ekstra heldigt, at jeg i går fik et ekstra eksemplar af netop dét Fit Living ind ad døren. Sammen med det nye ALT for dåserne damerne.

Så man kan tænke: “Næææh. Det lyder da egentlig lidt spændende… og måske lidt – bekendt… Jamen – er det… ?”

Og jo. Det var det så.

Det er i øvrigt søde Rikke Ambrosius fra bl.a. At Work Skolen, der står bag guldkornene i artiklen. Og hvis man ellers var sådan én, der gad at spise sig til pænt hår og hud, en bedre fordøjelse,  forbrænding, søvn og restitution, stabilt blodsukker samt stærkere muskler… for ikke at snakke om fri for stress og mavedeller – tja, så var hun bestemt værd at lytte lidt til. (Hvis man tilmed var sådan én, der gerne ville høre en ernæringsekspert nærmest anbefale chokolade, så ville man knuselske hende. )

Just sayin’.

Det kan godt være, at vi råber meget hjemme hos os. Men vi griner heldigvis endnu mere.

Det er sjovere. Og det er også sundt, åbenbart.

Det burde jeg ellers vide lidt om. I hvert fald har jeg engang snakket med kloge folk og skrevet en artikel om det. Kom jeg i tanke om, da nogen tilfældigvis kastede et link op på facebook forleden med netop denne her.

Småfolkene herhjemme griner af præcis de ting, som den kloge dame nævnede: Af fjollede rim og remser. Af ord og navne, der blive byttet om. Af løbelege, dans, vandplaskeri, tegnefilm og røverhistorier.

Og af prutter. Som åbenbart bare aldrig går out of style. Heller ikke blandt de voksne.

PS: De griner også fuldstændig uhæmmet i fjernsynet for tiden. Se bare her.

Jeg kan ikke prale af, at jeg ved en helt masse om langdistancekæresteri. Selv da vi begyndte at kæreste, boede Manden og jeg kun et stenkast fra hinanden. Faktisk var der ikke længere, end at jeg lå vågen af raseri i hvert fald én nat i min egen seng, fordi han gav den gas med gutterne og noget whiskeydans på bordene i sin studiehybel. Those were the days!

Og derefter gik det – den enorme brandert høje musik til trods – slag i slag med de fælles adresser: Fra den allerførste med postnummer 96815 – som i Honolulu. Siden 5000 Odense. 8000 Århus – undskyld, Aarhus. 1721 København V. 2000 Frederiksberg.

Men der var alligevel lige et lille afbræk. En rundt regnet 4 måneders tid, hvor han boede i Aarhus, og jeg slog mig løs< i København, takket være rod i koordineringen af jobsituationen. Og et ungdommeligt forsøg på at skabe sig noget af det der karriere. Men det er jo næppe noget, man bliver den store langdistancekæresteriekspert af. Hvis det nu var et emne, man skulle skrive noget artikel om. Fx.

Heldigvis er det jo næsten endnu bedre at kende nogen, der kender nogen. Og det gør jeg: Line og Peter. Louise og Michel. Og deres langdistanceforhold er ikke sådan noget småpjatteri med Odense-Aarhus, som vi andre. Næh, her snakker vi København-London, og vi snakker Aarhus-Barcelona.

Har man så en sød, rørende og tankevækkende historie at byde på? Har man endda tips til, hvordan man håndterer den lange distance? Og har man ligefrem fået den vendt til en bonus?

Det tror jeg nok!

Og er det så noget, du kan læse nogen steder, eller hvad?

Også i den grad: Grib det spritnye Flyaway og slå op på side 48-49.

Hvad jeg ellers arbejder med for tiden?

Nååårh, blandt andet den der yoga(e-)bog, som jeg har haft i støbeskeen i årevis.

Om jeg så har fået skrevet noget på i dag?

Næææh. Jeg har haft meget travlt med vigtige overvejelser omkring billedsiden. Som antallet af arme, der bør være på den her illustration af hvalen Fisken:

Og gør den her stilling overhovedet noget godt for min røv det visuelle indtryk?

De bliver ved!

Ved og ved og ved med at finde på gode grunde til, at vi skal løbe. Og de gør det så pokkers besværligt at blive ved med at finde på undskyldninger for at lade være.

Senest er det den her Fit Living artikel, der spænder ben for en hel masse pjæk i den kommende tid:

Nyt Fit Living nu.
Gør det komplet umuligt at løbepjække mere den dag.

Men hun siger hermed undskyld. Og sparker sig selv hårdt bagi!

Nyt Fly Away magasin på plads i alle Cimber Sterling fly. Hvor nogen har skrevet om at løbe i udlandet på side 38-43. Kan du gætte hvem, vinder du muligheden for at læse artiklerne lige her:

Kan du bare ikke regne det ud, kan du finde svaret præcis samme sted.

Og har du bare lyst til tips til at løbe under fremmede himmelstrøg – tja, gæt så en gang, hvor de findes…

TV 2 sender reruns af The Good Wife i mit fjernsyn. HVER formiddag.

Det er ikke en af mine mange yndlingsserier. Men den kommer lige efter GO’morgen Danmark. Og før Desperate Housewifes. Så hva’ kan man gøre når fjernbetjeningen nu ikke lige altid er inden for rækkevidde?

Anyways, i dag så jeg så lige en lille snas af serien (#1.19). I ventetiden mellem et par telefoninterviews. Og hvad sker der? Danmark bliver nævnt. Eller i hvert fald en vis dansk tegner, der lever under konstant overvågning. Efter at have lavet en lidet populær tegning i en avis for nogle år siden.

Det mindede mig om en af mine allerførste artikler. Om mobning. Skrevet til (folkeskole)Avisen Samtid i 1989(!)

Men mere fordi jeg for nylig opdagede, hvem der havde illustreret den. Før jeg anede, hvem han var. Eller ville blive.

Lader det til.

Yo, yogini-wannabe! Hvis du ikke er kommet igang med yogaen, fordi du er faret vild i junglen af alt for mange varianter – så forbered dig på at miste den undskyldning. Lige her og nu.

På Fit Livings website kan du nemlig finde en umanerlig velskrevet miniguide til nogle af de mest udbredte former.

Personligt kan jeg varmt anbefale Yin yoga og Ashtanga, som endda går glimrende i spænd. Og fertilitetsyoga til dem, der har de lyster og/eller behov. Ikke at forglemme.

Ses vi så på måtten? Vredet ind i en stilling, der mere eller mindre vellykket-skråstreg-yndefuldt  forestiller noget slange, kamel, fisk eller fjerkræ?

Og bare fordi man kan – iklædt det eneste passende kostume: Miss Wet T-shirt og hotpants. Naturligvis.

Lis’som noget topmodel. Ved navn Christy Turlington.

Hvad ellers?