Else Marie Lehman

Der er kun én dag om året, hvor det er cool at have ild i håret: Luciadag. Aka 13. december.

Jeg ved ikke om ungdommen nu til dags står i kø for at blive iklædt hvide lagener og gran på toppen – men det gjorde vi i 80′erne. Dengang, vi heller ikke pev, selvom stearinen landede i håret og blev siddende der året ud.

Næh, vi nød bare vores fifteen minutes of fame. Som blev foreviget på smukkeste vis og stadig findes i falmede farver i familiealbummet.

Så without further ado – I give you Lucia Lehman:

Foto: Farmand

‘Nuf said!

Der var en tid før iPoden og iTunes. Og det der Spotify.

Det var dengang, walkmanen var det ypperste. Undtagen, når den åd favoritbåndet – optaget direkte fra radioen. Og man fik stereoanlæg i konfirmationsgave. Hvis man var en af de virkelig heldige.

Det var jeg.

Og dyret havde endda både pladeafspiller (til noget, vi kaldte LP’er) og sådan en ny, smart CD-afspiller. Og dobbelt kassettebåndsafspiller. Så man kunne kopiere sine favorit mixed tapes. I dobbelt hastighed, what do you give?

Sammen med det nye vidunder fulgte også to spritnye CD’er. Den ene med Elton John. Den anden med Samantha Fox.

Og dagen efter på Blå Mandags udflugt til storbyen Kolding supplerede jeg samlingen med Belinda Carlisle:

Elton bor her stadig. Poptøserne er for nylig blevet sendt på pension - mest fordi Kæresten bare ikke gad have de pinligheder på hylden mere. Undtagen hende, der stadig bor inde i mig. Nogen ting har nemlig ikke ændret sig siden 80′erne…

Gotta love this!!

And POP! went my heart…

Året var 1983. Jeg var 10.

Og ham her tonede frem i mit fjernsyn til årets tv-begivenhed, Eurovisionens melodi grand prix:

Bemærk venligst lige, hvor meget loverboy Danijel har arbejdet med sit sceneshow og sin koreografi.

Der var selvfølgelig kun tre ting at gøre:
1. Anskaffe sig nogle benvarmere ala klappepigernes.
2. Lukke øjnene meget hårdt og ønske, at man kunne hedde Dzuli – bare en lillebitte smule.
3. Sætte sig klar med kasettebåndoptageren ved Giro 413 dagen efter.

Dzu-u-u-li [*klap-klap-klap-klap-klap*...]