Else Marie Lehman

Hvad jeg har lært af marts 2012:

En låst lænd kan give glæde til mange timer. Og uger.

E-bøger er min nye feriefølgesvend. Men rigtige bøger går aldrig out of style – eller hjerte – på alle andre tidspunkter.

Man skal eddermame være hurtigt ude for at få en stadeplads på det lokale loppetorv. Til en enkelt møgtidlig lørdag. [21. juli - ses vi?]

Det der sommertid er faktisk ikke så slemt som sit rygte. Eller som jeg husker det.

Café Sokkelund laver stadig universets bedste fritter. Ever!

I er sødere og sødere til at kigge forbi her. Virkelig! Men I er dælme ikke nemme at få til at danse med over på det der facebook. Selvom man spiller både medlidenhedskort og gaver på bordet. Men hallo… så deler vi dem altså bare selv, os der godt gider at hygge derovre. In. Your. Face!!

Man skal huske at tjekke sin e-boks. Og at sende sin bil til syn.

Jeg kan faktisk godt gå på 10 centimeter pivtynde hæle, når det skal være. Uden modvind. Og brosten. Og verden ser rent faktisk lidt anderledes ud deroppe.

Jeg elsker royalties. Lidt ekstra, fordi de altid formår at komme en lille smule bag på mig og min bankkonto. På den umanerlig gode måde.

Det er brandsmart at få sine postpakker leveret til arbejdspladsen. Mandens altså. Selvom han nok ikke er udelt begejstret for den udvikling. Og tilmed spare penge på det.

Når man tror, at man har taget sin kvote af børnesygedage fra børnehave-skråstreg-vugger… så tager man altid fuldstændig fejl. Og får nemesis lige i skideren.

Hot dogs er en virkelig undervurderet spise!

Det er åbenbart ikke alle, der har lært af deres mor, at man skal svare, når man bliver spurgt. Eller har hørt om det lille ord “tak” eller “nej tak”. Ja, jeg taler til jer, redaktører på – heldigvis ret få – unavngivne medier, der er for vigtige til både det ene og det andet.

Vinteren er ikke nødvendigvis slut, bare fordi marts er det.

Til alle jer, der er ved at sprænges af nysgerrighed efter, hvad sygdomsstatus er i vuggestue-skråstreg-børnehave på de her kanter:

Vi har fået en ekstra lækkerbidsken i puljen hvor der jo i forvejen befaldt sig børneorm, øjenbetændelse, lus, RS-virus og hånd-mund-og-fodsyge.

Børnesår.

Top lige den liste! Er jo efterhånden ren russisk roulette at sende ungerne af sted. Uden reel chance for at vinde nogetsomhelst gå fri. I længden.

…

Jeg gad dog godt se den baktusse, der tør komme og spænde ben for enten weekend eller kommende arbejdsuge her. Efter en velkomstlammer bliver den hundepruttegasset og sukkerchokket ud. Lige med det samme.

Så er det sagt!

Gik du også og syntes, at øjenbetændelse, orm og hånd-mund-og-fodsyge var rigeligt – på én gang – derhenne i institutionen?!

Well, think again!

I dag havde infotavlen nemlig to tilføjelser:

• RS virus
• lus

Kan de snart finde på mere? Da jeg var barn, fik vi røde hunde. Og skoldkopper. Én gang. That’s it! På nær de få uheldige, der en gang hvert årti ragede en influenza til sig.

Men alt det andet pjat – det brugte vi altså ikke.

RS virus ved jeg jo ikke engang hvad er.

Og lus… nej, dem kan jeg ikke engang tale om. Uden at det klør i hele manken. MÅ. IKKE. SKE!!

Jeg kan ikke tilbyde pasning, hvis du også er en af de “heldige,” der er ramt af øjenbetændelse eller trues af børneorm og hånd-mund-og-fodsyge.

Men jeg har indsamlet sådan-klarer-vi-panikpasningen inspiration hos andre mødre, der også svømmer i suppedasen. Og den er meget passende i Vores Børn. Lige nu.

Genopfrisker dem selv lige. Just in case. Selvom tøsebørnene (7-9-13) ER institutionsklar til i morgen. Helt uden snyd. Basta!

Det er sjældent sjovt at blive ringet op af vuggestuen. (No offense…).

Først når man lige at tænke, at noget måske er gruelig galt. Sådan – helt skidt. Man hører jo indimellem et-og-andet i de der medier…

Så siger de, at Yngsteprinsessen har fået øjenbetændelse.

Og man tænker: “PYYYH. Ikke andet… Herregud…”

… efterfulgt af WTF?!!

For det havde hun da ikke i morges.

Og må hun så overhovedet komme derhen i morgen? (NEJ, er det korrekte svar her – hun skal være i behandling først. F**k Thank you very much!!)

Anyway. Det ku’ jo være værre. Tænker man. Og smutter hen for at hente Problembarnet. Og hendes ældre søster (som naturligvis straks insisterer på, at hun også vil ha’ sig en fridag i morgen – når lillesøster må).

Bliver mødt af denne her ved indgangen:

… som vel at mærke bare gælder for vuggestuen (og endnu ikke er opdateret med øjenbetændelsen). For børnehavestuerne har helt deres egen liste. Nemlig.

Så kan man jo bare begynde at vædde om forberede sig på, hvad det næste, der rammer, mon bliver.

Og hvornår.