Else Marie Lehman

Det kan godt være, at påskeferien er slut. Men faktisk kan en helt almindelig hverdag være næsten endnu mere afslappende end… “ferie”.  Hvor det eneste, man i hvertfald ikke har – i praksis – er fri.

You know what I mean?

Nå, men i går blev det jo hverdag. Alle mand blev sendt ud af døren. Selv hunden er sendt hjemmefra nogle dage. Så jeg kunne få arbejdet. Sådan – helt i bund, ing? Efter den såkaldte ferie. Og mange - nej… VIRKELIG mange - uger med skoldkopper, tyndfis og opkast. I turnus. Hos hele banden.

Og arbejdet er der blevet. Indeed. (Det. Var. Tiltrængt!)

Men ikke mere, end at jeg (på bare to dage) også liiige har nået at:

1. blive klippet

2. blive vokset

3. besøge min kiropraktor

4. få shellac’et mine negle. Der ser cirka sådan her ud as we speak:

Åh jo. Hverdag holder også!!

1. Der går præcis 13 minutter fra ankomsten og til man er så lakket til af sin støvallergi, at man ikke kan se ud af øjnene og har slidt al hud på næsen af. Uden at have stoppet hverken nyseri eller løberi af den grund.
2. De to første dage skal man sparke sig igennem mindst 5 døde fluer og 2 levende sølvdyr i hver gryde og tallerken, man hiver fat i for at få sig noget mad.
3. Genboen benytter præcis de samme dage til at pløje hele sin grund op. Og har hyret samtlige  motoriserede apparater i flere miles omkreds til at larme projektet.
4. TV 2 virker ikke. Så man lægger knaldhårdt ud med at misse en Desperate Housewives aften!!
5. Nettet er drønhamrende L-A-N-G-S-O-M-T.

Top 5 over lækkerheder:

1. Ferie! Og kun 117 arbejdsopgaver, der “bare lige” skal klares. Før kontortid tirsdag morgen. Holder altid.
2. Solen skinner.
3. Nettet virker. Trods alt. For det meste.
4. Tyskerne surfer. Vi andre løber rent faktisk. Næsten lige så meget, som vi snakker om det.
5. Rundstykker til morgenmad. Kage senere. Vingummier om aftenen. Og choko-skråstreg-is på ad hoc basis.

Hvad jeg har lært af januar 2012:

Selv en kold kost har får en ende.

En hund i løbetid og hvid sofa er stadig ret dårligt match. Til gengæld bliver hunde også nemmere og mindre horny! med alderen, når de har deres sager. NOT!

Husk altid at have rene toiletter. Man ved aldrig, hvornår manden fra nemlig.com spørger, om han mon lige må låne ét.

90210 er stadig fuldstændig umulig svær at lægge fra sig. Trods mindst 15 7 tidligere rendevouz og håbløse 90′er frisurer.

Det glæder måske nok kontoen, at man springer udenlandsrejse i januar over. Men det glæder da overhovedet ikke én selv. Lanzarote, Hawaii and the likes – vi hører sammen på denne årstid! Bum.

Underteksterne på tv’et er helt vildt utydelige uden kontaktlinser.

At placere 2. januar på en mandag er simpelthen en skændsel!

Der er temmelig begrænset indtjening i overspringshandlinger. Og dovenskab. Og børns sygedage.

Jeg kan faktisk godt lide at løbe. Især i går og i morgen.

Borgen mangler i mit fjernsyn om søndagen. De desperate husmødre om onsdagen.

Tårnhøje, åbne stilletter i indtil flere varianter er måske alligevel ikke en livsnødvendighed i indkøbskurven i årets koldeste måned. Men de gør deres nye ejer til et gladere menneske. Bare af at stå i vindueskarmen og kigge. I swear!

Det er ikke nok at have en skriveplan for en bog. Man skal åbenbart også overholde den.

Ugentlig levering fra Lagkagehuset direkte til døren er skidt for økonomien og figuren. Men det er dælendylme godt for smagsløgene og humøret. Og kommet for at blive på lehmansk matrikel.

Jeg gad virkelig godt at drikke en øl med Søren Rasted. Og Rasmus Seebach. YGMN, drenge!

Nogen burde få en Nobelpris for at have opfundet tørretumbleren. Og jeg burde have min helt egen. Og en bolig med plads til den. Er det ikke et punkt i Grundloven?

Jeg hader jer en lille smule, når I…

• smækker jeres løbetræning op i hovedet på mig med alle blærede detaljer. Distancer, jeg kun kan drømme om, og et tempo, jeg aldrig når i nærheden af. Og som om det ikke er nok, så bliver der lige klæbet en kommentar om “meget langsomt restitutionsløb” på. Arhmen altså!
• uploader feriebilleder. Galore. Med sol. Jeg har holdt “sommer”ferie i Danmark – jeg ligger ned! Behøver vi også at trampe på mig??
• flasher hjemmebag i alverdens vinkler. Imens jeg forsøger at gro en rygrad og skære ned på den slags. SÅ stopper festen!!

Jeg har brugt en bid af ferien på at rydde op. I gemmerne i mit barndomshjem. Kaldet “fjernlageret”.

Heldigvis er mine forældres hus udstyret med et loftsrum (noget, en 3-værelses lejlighed på Frederiksberg ikke lige kan prale af). Et pænt stort et af slagsen.

Den frederiksbergske gren af familien formår dog alligevel at fylde det ret pænt op. Med stort og småt fra svundne årtier:

Jeg hæftede mig allermest ved det hawaiianske rejsekit, som pludselig – midt i et skybrud - næsten sprang på mig.

Det tog jeg som et tegn. Så nu ved vi jo alle, hvor jeg skal hen på sommerferie til næste år.

Hvem sender billetterne (for sådan nogen fandt jeg desværre ikke i gemmerne)??

Hvis det her slatne sommervejr varer ved, har jeg kun ét krav én bøn (udover den om, at mine næste mange, mange, mange sommerferier bliver afholdt alle andre steder end på så mange kilometers afstand af DK, at regnen ikke kan finde mig):

-> SEND FLERE AF DEM HER:

(De må også gerne medbringe venner – særligt, hvis de kender nogen, der hedder noget med Amarone, Muscatel eller Strawberry Daiquiri).

Det er unægtelig lidt sjovere at drukne de bristede sommerferiedrømme i den slags end i regnvand.

I det hele taget er de helt utrolig effektive, når man næsten ikke har duftet til noget, der bare ligner, i over et halvt årti (takket være diverse babyhejs på repeat). Har jeg opdaget hørt…

• Alicante
• Barcelona
• Lima – og resten af Peru
• Kreta
• Kristianstad
• Manchester
• New York
• Miami, Key West og Clearwater
• Split
• Toscana

… er bare et lille udvalg af de steder, som venner og andet godtfolk farer rundt imellem i de her dage. Kunne indimellem godt få den tanke, at familien Lehman snart bliver helt alene på skansen på de hjemlige breddegrader. For vi har nemlig valgt at spendere ferien inden for landets grænser i år. Fordi “der nu er så dejligt herhjemme i sommermånederne.” [Og noget med noget økonomi og nogle flybilletter til Hawaii, som kostede til udbetalingen på en herregård, og såku'detaltsammenværeligemeget].

Sommerdanmark kvitterer for vores loyalitet og støtte med det her:

Og hvem gider overhovedet at rejse til spændende, eksotiske steder, når man kan få lokale tågebanker, skiftende vind, skyer og ikke mindst mulighed for byger og regn – lige her?? Nej, vel?

Indimellem trææænger man bare ustyrlig meget til en tur til Hawaii.

Ikke?

Indimellem har man bare lyst til at sige “på beløbet, for %¤#&§!” til de rundt regnet 10 temmelig store, som en enkelt flybillet derover (om?) koster.

Man trænger til at få smidt en lei om halsen, få en Blue Hawaii i hånden, tage et hulaskørt på og danse Hukilau (jeg laver sgu et crash kursus i det herinde en-eller-anden dag, gør jeg!).

Man trænger til at smøre sig ind i klæbrig solcreme, der lugter lidt for meget af kokos. At flyde i Stillehavet og sige “get used to it, jeg skal også være her” til en havskildpadde, der glor fornærmet igennem snorkelmasken på én, fordi man har taget dens bane.

Og til ikke at skulle afslutte hver sætning med “… hvis vejret bliver godt i morgen.”

Når jeg trænger ekstra meget, så glor jeg på et gammelt feriefoto fra en af favoritstrandene (don’t worry, det skal I tidsnok blive belemret med). Tjekker vejrudsigten for Honolulu (altid uforskammet god). Glor på et par lokale webcams (åh, selvpineri!). Læser et par hawaiianske magasiner og aviser på nettet. Og æder en hel bøtte dåseananas og halvandet kilo macademianødder (ok, bare 100 gram, for havde jeg råd til mere, var jeg fløjet for længst).

Og så hører jeg “One cup of coffee” med Damien Marley. Den voldspillede de lokale radiostationer nemlig, da vi ferierede der sidste (men forhåbentlig ikke sidste) gang – for alt for mange somre siden. Så den er blevet synonym med vores (ikke helt) private paradis.

[Beklager videoens kvalitet! Sangen fejler altså ikke noget!!]

I dag er en af de dage.

PS: Sms gerne bidrag til min feriekonto, hvis det har interesse!!