Else Marie Lehman

Hvad? Blogindlæg – i dag?

Det har jeg da virkelig ikke tid til. Der er tøsehygge og koncert med ham her på programmet:

Så vil du mig noget på denne side af i morgen tidlig klokken lidt-i-fem, så er det i Falconer Salen oppe foran scenen du kan finde mig. Men mere kan jeg ikke love.

Nu skal alt ikke handle om hende der Helena herinde.

Jeg er bare lige kommet i tanke om noget mere af hendes, jeg ret gerne ville have haft fingrene i. Du ved – udover hendes bukser, sko og højde… just to name a few.

Hendes eks!

Altså ikke hverken ham her eller ham her. Og jeg er også fuldstændig ligeglad med næsten alle andre, der måtte være på listen.

Men HAM HER:

Not hard to look at, ham Rasmus Walter. Not at all!

Vel?

Og han kan synge. Og spille. Skrive lækker musik. Med sin helt egen stil. Og levere den med overbevisning, charme og nærvær, så man instantly bare må blive fan. Efter en fredag aften i hans selskab. På Viften i Rødovre.

… når man nu ikke kan blive hans eks med et trylleslag. Selvom det ville være endnu sejere!

Jeg var til koncert i går. Front row seats n’all.

Og det er jo altsammen meget godt. Hvis det ikke var for det med småt:

As if…

For yes, I’m a crook. Gu’ er jeg så.

Jeg kunne ikke nære mig. Selvom jeg og især Kæresten ved siden af virkelig, VIRKELIG forsøgte at lægge bånd på mig. Og havde ladet den lange linse ligge derhjemme.

Men hvorfor nu egentlig alt det pjat? Du sagde det jo selv, Thomas H! Du stod der på scenen og sagde, at de virkelig fede ting her i livet først rigtig bliver lækre, når man kan dele dem med andre.

Så jeg kunne da ikke bare sidde der på 1. række i Glassalen… uden at smugfotografere og dele det her med verden:

Vel??!

[Men havde vi begge set noget bedre ud i lyset på og af det der billede, hvis jeg havde fået lov til at medbringe det gode kamera med evne til at stikke skarpt? Det tror jeg så NOK lige!! Og hvad kan vi mon lære af det, Thomas H.??!?!]

…

Det var i øvrigt ellers lidt af en genistreg med den der båndoptagerting. Og spilledåsen… eller – du ved nok, hvad jeg mener… og ellers snakker jeg om den der kasse, du sad og bankede på (til I andre: Man sku’ nok ha’ været der!). Og ham Poul Reimann da for pokker!

Not bad. Not bad at all!

…

Og så var der lige det der med, om man gerne vil være cool. Eller bare skal gå efter at blive hot. Sådan som du bestemte dig for dengang der på dansegulvet i Aarhus, som du fortalte om. Den har jeg tygget lidt på. Og er nået frem til, at det er mere cool at være hot, end det er hot at være cool. Så I’m also with you on that. Lad bare de coole være cool – I’ll take hot too!

[Heller ikke i den afdeling er du helt skidt kørende, at du ved det. Sådan fra én jyde til en anden.]

Og så er der vist kun tilbage at sige, at hverken du eller Poul behøver at stå ude og banke på ret længe, hvis I kommer på de her kanter [Nudge, Nudge, wink wink]…

Udover tak, selvfølgelig. For fan-helt-enorm-tastisk underholdning. Igen & as always.

Hun: Aaarhj, skal vi ikke tage til Rasmus Walter koncert? I september? På Vega? Skal vi ikke??? HVAR? 

Han [læser lige avisen]

Hun: Jeg ku’ helt vildt godt tænke mig at komme til koncert med ham…

Han [læser lige færdig]

Hun: Nåmen… skal vi så det??

Han: Jooo. Det kan vi vel godt… [ser hendes ansigtudtryk og tilføjer straks] Det var da en rigtig go’ idé!

Hun: JAAAH, jeg spørger lige mine forældre, om de kan komme og passe tøserne.

Ringer straks og får koordineret datoer. Togrejse. Program i det hele taget.

Og går tilbage til computeren for at købe billetter.

Hun [undrer sig. Hvor er køb-knappen? Surfer lidt rundt. Og lidt mere.]

Hun: NEEEEEEJ!!! Der er udsolgt!!!

Han: Harharharhah… [stopper, da han ser hendes nye ansigtsudtryk. Og -kulør.]

Hun [surfer endnu mere. Med stigende arrigskab - indtil:]

Hun: JAAAAH, hvad med oktober? I Rødovre? Det der Viften der??

Han: Jeg er altså mere til Vega…

Hun: DER ER U.D.S.O.L.G.T!!!!

Han: Nåmen, vi kan da også sagtens tage til Rødovre.

Hun [efter at have nærkigget i kalenderen]: Arjaltså – du har møde i Vejle den dag. Kan du godt være hjemme til klokken 20. Kan du? Hvar??

Han: SELVFØLGELIG kan jeg det. [Skynder sig at gå et andet sted hen]

Hun ringer til Mor igen. Og koordinerer nye datoer. Togrejse. Program i det hele taget.

Og har held med at købe billetter.

Og skal altså til Rasmus Walter koncert på Viften fredag den 7. oktober.

Jubiii!

Hvis nogen sidder derude med VIP billetter til Prince koncerten på Amager i august, så vil jeg ikke høre om det!

Det var nemlig, hvad jeg brugte halvanden time af min arbejdsdag – og mit liv – på at skaffe i formiddags. Uden held. For der skete bare det her:

… cirka en milliard (eller i hvert fald 20) gange. Før jeg blev så træt og mavesur, at end ikke Prince kunne få mig til at give det flere chancer.

Ståpladser gider jeg slet ikke at høre tale om, selvom de vist stadig er i salg. Men:

• Jeg er jyde – og at give 550 kroner uden at få så meget som en stol eller en fodmassage med i handlen… det strider fuldstændig imod min natur.
• Manden er lavere end mig. Så kommer man meget mere end 10 meter væk fra scenen, kan man lis’så godt blive hjemme. Og se ham i fjernsynet.
• Jeg er ikke bare i 30′erne. Jeg er i sidste del af dem (forstå det, hvem der kan). Så må man godt være for gammel, doven, kedelig og primadonnaagtig til at stå op og blive skubbet rundt. Alderdommens privilegium!

Så kære Prince. Du har nu to muligheder: 1) Send VIP-billet til 2000 Frederiksberg. Asap! Eller 2) få arrangeret en ekstrakoncert meget, meget snart.

What’s it gonna be??