Etiketarkiv konkurrence

And the winners are…

17 apr

Vi skulle jo lige have langet et par Smartboxes over disken i dag. Ing?

Random.org har talt, og de nye ejermænd er:

  • Anne-Cathrine Jensen (Oh Happy Day Smartbox)
  • Betina Thomsen Fjelking (Brunch With Bubbles Smartbox)

Drop mig lige en mail med noget postadresse, I to. Så sender jeg en stafet af sted.

Den der eksotiske gave fra udlandet… den følger først i næste runde. Jeg skulle have scoret noget i Paris. Men det lykkedes ikke. Så valget står mellem at udsætte den del af gaveregnen til næste runde – eller at stjæle udlodde et af tøsernes lyserøde Eiffeltårne. Hvilket jeg næppe kommer i høj kurs af nogen steder.

Men stay tuned…

Ynkeligt med ynkeligt på

25 feb

Det eneste, der er mere ynkeligt end en spritny facebookside, som ingen (og det var INGEN) synes godt om, tænker du?

 

Det er en facebookside med en enkelt liker…

… når den ene er ens mor eller én selv.

Så vil du ikke godt kigge forbi derovre på facebook? Og bare lade som om du liker?

Faktisk bliver der noget god gammeldags bestikkelse lodtrækning med helt okay præmier, når festen lis’som er skudt igang:

25 likes udløser en Oh Happy Day Smartbox

50 likes udløser en Brunch with Bubbles Smartbox

100 likes udløser en Smuk & Dejlig Smartbox

200 likes udløser en Brasserie Smartbox

There. Om ikke andet, så er det da værd at synes godt om. Ing?

 

Favoritdisciplin

11 sep

Dét her – det er en disciplin lige efter mit hoved:

[foto fra tv2.dk]

Må have manden overtalt til, at vi skal en tur til Letland til næste år. Det vil jo være piece of cake at slå den rekord, når man er gift med sådan et fnug. Altså mig – fnugget…

Ikke?

Endnu mere tosset med dig, Kbh.!

26 maj

Hvor er det stort, når man får en mail fra sit forlag om, at ens bog er udsolgt (tak, Mor og Far og alle I andre, der har været så umådelig søde at købe den!!). Særligt, når den endda får lov til at blive genoptrykt.

Hurra, hurra!

Til gengæld bliver man så en lillesmule svedt over, at eventuelle rettelser helst skulle have været i hus i sidste uge. Fordi trykken næsten allerede kører. Man ved i hvert fald godt, hvad man skal bruge sin weekend på [indsæt billede af mig, helt gasblå i hovedet, når jeg på 37. time tjekker adresser og telefonnumre... og tilføjer en enkelt ny favorit eller to].

Så… giv lyd, hvis du er faldet over et overskydende komma eller en butik med ny adresse.  Så kommer der en new and improved 2. oplag om et lille øjeblik.

Jubiii!

PS: Selvfølgelig skal det fejres ordentligt. Med en konkurrence – om en vis bog. Så mere om det inden længe – her på kanalen.

Gaveboden #2

23 maj

Hep, hep, så er det konkurrencetid igen.

Denne gang er det Anette fra Babybusiness.dk og Juniorbusiness.dk, der står for løjerne. Og det er bogen “Klar til børn – guide til sundhed og fertilitet,” der er på højkant. I indtil flere eksemplarer. Så har du lyst til at løbe af med et af dem – enten til dig selv eller én, du kender – så læg vejen forbi på en af børnebusiness bloggene.

Pøj pøj i konkurrencen!

PS: “Klar til børn – guide til sundhed og fertilitet” handler om, hvordan man laver børn. Både på den naturlige måde og på den mere højteknologiske.  Om, hvad du selv kan gøre for at toptune din krop til babyprojektet. Og om, hvad du stiller op, hvis vejen til ønskebarnet bliver længere og mere snørklet, end du havde tænkt dig.

Gaveboden #1

16 maj

Jeg går selvfølgelig ud fra, at du allerede har Lehman complete i din bogsamling.

Men hvis du nu alligevel helt perifært kender en, der ikke er lige så heldig, så kan du – eller hun selv – lige her og nu vinde “I form på farten” i Annamette Fuhrmanns gavebod. Jeg har nemlig ryddet op og kastet nogle eksemplarer efter hende – lidt for at fejre tøsens (den yngste af dem) fødselsdag om et øjeblik – og en lillebitte smule for at få plads til nye sommerkjoler i skabet i stedet for (når jeg nu engang selv kommer i den der fantastiske fitte form).

Skynd dig ind til Annamette og træk et lod i tombolaen. Så er du allerede så godt som bikiniklar og vil helt sikkert straks kunne høre de allerførste håndværkerpift efter dine stramme sommerstænger.