Else Marie Lehman

Nogen ville nok nyde det, men for andre af os er det med lidt blandede følelser, at vi tager imod sådan et billede her, når det pludselig springer op i hovedet på os:

Pfttt! Og numsemodeller, my ass!!

Så kan man vælge at blive deprimeret og gå i gang med trøstespise - tjek!

Eller man kan vælge at lægge en knaldhamrende hård slagplan for at gøre numse chickaen kunsten efter.

Den skulle nok indeholde sådan cirka det her:

Og så skulle man have hende her i baghånden – til lige at klemme de sidste liter fedt kræfter ud af én. Sådan et par splitsekunder før bikinisæsonen sætter ind:

Hvor svært sku’ det så lige være, skide numsedamer?

Ses vi i hotpants om et halvt års tid?

“Din numse bliver tykkere af at sidde stille.” Skriver de på Videnskab.dk.

Jamen, pludselig giver alting meget mere mening!

I morgen løber jeg den tur. Den helt vildt lange tur.

Og jeg står op og spiser hele dagen. Eller… står op, når jeg spiser. I løbet af dagen. Mente jeg vistnok.

Indimellem hører man sig selv deltage i en meget mærkelig samtale. Som fx i går. På badeværelset. Efter den ældstes toiletbesøg.

Datter: Jeg kan altså godt selv tørre mig.

Mig: Har du lavet lort?

Datter: Ja. En RIGTIG stor lort.

Mig: Så kan du ikke selv. Så skal en voksen tørre dig. Det ved du godt.

Datter: Hmmm…

Mig: Når du bliver voksen, så må du tørre dig lis’så meget i numsen, som du vil. Også når du har lavet lort. Men der er lang tid til, kan jeg godt sige dig.

Datter: Men DET vil jeg gerne! Så bliver jeg lis’så god til det som dig! Du er SÅ god til at tørre dig i numsen.

[Efterfulgt af længere diskussion om, hvorvidt hun egentlig havde noget grundlag for at udtale sig om netop det - men der stod vi ret stejlt på hvert vores synspunkt, så den blev aldrig helt afsluttet].

Jo, jo -  og sådan er vi nemlig bare gode til at give hinanden små skulderklap her i familien. Og til at finde hinandens spidskompetencer.

Det var så en af mine.

Se, her er et rigtigt eventyr – fra den virkelige verden anno helt-tilfældig-lørdag-morgen-i-2011-et-sted-på-Frederiksberg:

Prinsessebarnet: Se, jeg har en fin prinsessenumse. Mor har også en fin prinsessenumse.

Far: Ja, DET har hun. Der er nok til et helt kongerige. Tø-hø…

Så løb Voksen-Prinsessen sig en tur. Med sin store prinsesserøv. Og lod sin muffin ligge. I hvert fald til senere på dagen (hvor Prinsen ikke er hjemme, tø-hø selv!).