Else Marie Lehman

Jeg ved ikke, om vi decideret har en skofetish her i familien. Men vi er i hvert fald glade for fodtøj. Vi har stærke meninger om, hvordan det skal se ud. Hvordan det skal være pyntet. Hvilke mærker, vi foretrækker. Og hvordan det bør føles på fødderne.

Om jeg er ved at bygge op til et nyt skokøb, tænker du?

Det kan man godt sige.

Ærgerligt nok for nogen af os var det familiens mindste fødder, der var allermest akut trængende, da der skulle shoppes. Selvom nogen af os virkelig gjorde, hvad vi kunne for at snige os ind i ligningen. Derfor ser ugens nyerhvervelser sådan her ud:

Det kan en størrelse 38 jo ikke bruge til ret meget. Og det eneste, den sidder tilbage med efter at have formøblet resterne af formuen ekviperet Mini’erne til forårs- og sommersæsonen, er en minimalt klædelig følelse af at være blevet snydt overset.

Det er til gengæld en fornemmelse, der kommer i både grøn, blå og gul og helt op i store, store størrelser.

Jeg ønsker mig en ny cykel.

Jeg har tvangstanker om en ny cykel om dagen og drømmer om den om natten.

Must. Have. Ny cykel. Kort sagt.

Jeg har noget cykel. Én, jeg ikke har brugt i flere år. Engang var den ellers en brandsmart sag. Herrecykel n’all. Hvilket var det helt hippe dengang.

Det var* en Jensen cykel. Hvilket også var ret fint, fordi det var det navn, jeg snart skulle giftes til. (Jeps, så gammel er den faktisk!).

*Og vi bemærker datidsformen. Jamen, jeg siger jo, at jeg er videre. Klar til den næste!

Men siden er jeg blevet stivbenet. Mere praktisk. Jeansene er blevet strammere, lårene federe og behovet for at flashe noget som helst under kjolerne  mindre. Så det der med herrecyklen er blevet lidt en party stopper.

Desuden er gearet røget. Og nu er den endda også flad.

Så jeg trænger altså virkelig til nogle nye hjul. Ing?

Siger du Niholaen? Jo, hende elsker jeg også stadig. Højt! Hvis det ikke lige var fordi at gearet dér også er røget. Eller i hvert fald sidder fast i absolut tungeste mode. Så hun kører ingen vegne med mig, før hun har været hos Niholadoktoren. Men hun er lidt tung i bagen og bred over hoften (hvilket der naturligvis slet ikke er noget galt i!!). Så den lange tur til Nørre- eller Østerbro på hende, er lidt mere, end min dovne krop og hjerne magter.

There. I said it.

Nå, men jeg har altså forelsket mig i en ny cykel. Denne her:

Velorbis Victoria Classic. Will we ever meet??

Det er så nok lige i overkanten. Synes andre. Og bankkontoen.

Og man er vel et fornuftigt individ. Så man finder et billigere alternativ. Som man også godt kan leve med. Når det nu ikke kan være anderledes:

Pashley Princess Sovereign. Vi kunne også blive gode venner!!

Også en særdeles lækker sag! Og selvom man lagde ud med at hævde, at de nye hjul nok ville holde sig omkring 4-5.000, så virker små 7.000 pludselig som en helt vild god deal.

For det er jo ikke hverken 9 eller 10.000. Vel?

Det er jo et ældgammelt dilemma: Skal man yde, før man kan nyde – eller må man nyde, før man kan yde?!

Jeg stemmer for, at der er en tid til ét. Og især! en tid til andet.

Og lige nu er det rigtig meget tid til andet. Det går nemlig så som så med løberiet.

Og jeg har forsøgt at give alle de andre skylden:

• Dem, man lige skal lave noget arbejde for.
• Dem, der holder én vågen om natten. Og cirkelbokser med arme og ben på ens kæbe, hvis øjnene skulle glide i en enkelt gang.
• Ham Dem, der absolut skal passe deres arbejde. Og overlader skuden til andre, imens de tager til møder i vest og nord og syd.
• Dem, der bestemmer over møgvejret.
• Multivitaminpillen med ekstra-meget-af-alting, undtagen – tydeligvis – evnen til at gøre én til sprinter.
• Dem, der giver én migræne. Ondt i ryggen. Stive ankler. Eller løs tarm. I ongoing rotation.
• Sofaen, der ser så indbydende ud. Og dynen, der er det om morgenen.
• Løbstilmeldingerne – også til de lange – som ikke engang kan få én op på nogensomhelst den store klinge
• Mavedellen-&-Co der bare hænger og glor. Og indimellem lige hidkalder en ven eller to ekstra. Som så rotter sig sammen med deres fælles venner “brede bagdel” og “tarvelig tyngdekraft”.
• Og rygraden. Som man nok synes, at man har bedt om en opstrammer til. Indtil flere gange. Men hva’ #&/¤”! bliver det til?!!

Nogen ville så nok mene, at man burde holde lidt igen med investeringerne. I mere løbegear.  Indtil man lis’som var “on a roll” og passede sin træningsplan. Med det arsenal, man i forvejen har brugt halve formuer på liggende.

Dem, vi gider at lytte til, Andre forstår selvfølgelig straks behovet for, at man her og nu storshopper noget nyt legetøj basisudstyr. Noget, der kan løfte røven motivationen. Og gøre det bare lidt sjovere at komme på benene løbe.

Så derfor har nogen simpelthen bestilt et par nye løbesko. Med stødabsorbering, pronationskile og meget fin sort farve.

Og et par ekstra. Af en anden vinteragtig slags. Med snepigge. Og noget pink tam-tam på sålen. Hvis der snart skulle komme noget vinter og sne. Som de siger.

Det vil jeg lige læne mig tilbage og nyde. En dags tid eller to.

Nogen, der gider at yde et-eller-andet (bidrag, fx?) i mellemtiden?

Det er altså bare ikke alle, der fortjener at vinde i lotto!

Kender du fx ikke typen, der lige scorer 17 millioner, men “sørme ikke mangler noget.” Og slet ikke ved, hvad han vil gøre med alle de dejlige penge. Udover måske at købe et par nye træ(naturligvis)sko. Eller… måske bare lægge frisk halm i de gamle.

Det er slet, slet ikke til at holde ud!!

Næh, så var der lidt mere retfærdighed til, da Lotto-Henrik vandt. For han ku’ da finde ud af at bruge lortet nyde genvinsten.

Men hvis jeg nu vinder den helt store præmiepulje i onsdagslotto i aften, så skal I se løjer!!

Så lover jeg nemlig, at jeg inden ugen er omme har købt både noget møgdyr fast ejendom, enormt mange hestekræfter på hjul, Cartier ur med pink diamanter og nye sko til hver eneste dag i resten af november. Med matchende (hånd!)tasker.

Bare som opvarmning, så vi lis’som er i gang. Og kan slappe af med at planlægge noget eksotisk rejseri. Jorden rundt et par gange.

Jeg lover også, at jeg ikke får nogle traumer af de mange penge. At jeg vil holde begge ben på jorden eller købe nogle nye, der er lange nok til at nå. Og naturligvis ikke glemmer mine gamle venner.

Fx skal der da være daglige give aways her. Og nej, der bliver ikke noget fedteri med præmierne, når Danske Spil har afleveret de godt og vel 80 millioner. Så snakker vi flybilletter. Kurophold. Smykker. Og designertøj.

Er det ikke det, vi gør??!

***

Så.

Er vi vist enige om, at jeg er fuldt ud berettiget klar til at tage imod millionerne. Ing?!

Jeg kan i særdeleshed godt finde ud af at impuls shoppe. Og jeg kan også godt finde på at falde for en god handel.

Dog har jeg aldrig købt mig et par nye bryster på udsalg. Så det i øvrigt heller aldrig – tilbuddet. Før det udløb…

Men det gjorde 305 kvinder åbenbart forleden. Da Glostrup Privathospital satte spændstige forpartier på tilbud. Med 50 % rabat via Sweetdeal.dk.

Og kan man fortænke dem, når den nyeste forskning på højt internationalt plan har afsløret, at danske mænd er de mest brystfikserede. I. HELE. VERDEN??!

Tror nok lige, at man bør holde øje med tilbudsaviserne i nærmeste fremtid… Eller overveje at emmigrere.

Jeg VIDSTE, at jeg skulle have væddet! Om det der med, at jeg ku’ komme i Helenas bukser før Kæresten. Forstå mig ret…

For se nu lige her. Chancen er tættere på than ever! Hvis man altså lige liner en dygtig syerske op med nål og tråd og passende omfordelingsplan for stoffet.

Man ku’ selvfølgelig også satse på at få en dag eller endnu mere i hendes sko hvis de da for pokker ikke var lige lidt for store. Og alt for høje. Sådan rent bogstaveligt.

Jeg har dankortet klar til afbrænding brug i den gode sags tjeneste… Det er jo nærmest en pligt.

Er det ikke?!

… med at skære ned på det der shopping…

Og det tæller vel heller ikke sådan for alvor som sådan, når det mest er livsnødvendigheder til andre i familien.

Og når noget af det endda er brugt. Og billigt gode køb, som man jo bare ikke har råd til at sige nej til.

Vel?

Er det virkelig kommet så vidt, at:

• det tager kortere tid at komme til London end til sommerhuset i Vestjylland??
• det er dér, det hæderlige sommervejr gemmer sig?
• man ikke kan tage nogen steder hen uden at løbe ind i mistænkelige pakker, politiafspærringer og bombetanker?

• en lillebitte chokoladeknap – bestående af mere sukker end choko* – kan have sin helt egen megastore i 4 etager in the heart of London? [Præcis som vi de unge vil ha' det!]

• turens absolut største køb blev foretaget i Disney butikken på Oxford? Og ikke engang var til én selv?
• man ikke længere får en rigtig mandfolkekniv i lufthavnsrestauranten og derfor må spise sin pizza og burger med sådan en fesen sag her:

• man har så ømme stænger og fødder dagen derpå, at man går som en gammel (m)and?

[Som de skriver i damebladene: Vi fløj med Norwegian fra Kastrup til Gatwick. Afgang 7.20. Hjemrejse 20.10 (ankomst 23.00). Hvilket giver en ganske pæn slat timer i London. Billetterne koster knap 1.100 (retur) stykket - og turen kan varmt anbefales, hvis man trænger til at lufte passet, men ikke har tid (eller "tid") til at inkludere overnatninger i projektet].

København får sin helt egen Disney Store i dag!

Louboutin flytter også hertil i løbet af måneden.

Gad vide, hvilket bekendtskab der i længden bliver det dyreste for Familien Lehman?

Så sidder man her. Med flybillet til London og license to shop. Lige om et øjeblik – som om ganske få dage. Med veninde. Og visakort.

Og man havde glædet sig. I måneder! Arrangeret børnepasning. Planlagt tour-de-shops-og-afternoon-tea. Outfit. Og fundet pas, pund og oystercard frem.

Og hvad sker der så??

Vulkanudbrud på Island. Igen. (Som eksperter “havde ventet” – men var de kloge nok til at advare om, at man måske skulle lægge sin Londontur på et andet tidspunkt?? DET tror jeg så ikke, nej!!).

Så slap nu lige lidt af, du der Grimsvötn! Give a girl a break. Hun har brug for det! Og det kan da ikke passe, at man skal danse regndans baglæns på tungen hele vejen rundt om Rådhuspladsen - i biniki - for at få (s)lukket munden på dig – ka’ det virkelig?? For hvis det er det, så kan du da bare sige det. Som i nu. Så jeg stadig kan nå min flyver. På torsdag klokken meget, meget tidligt.