Else Marie Lehman

Mange tror, at parforholdet står sine største prøver, når man flytter sammen. Får børn. Eller skal blive enige om, hvor sommerferien går hen. Om man skal til højre eller venstre i næste kryds. Eller om der skal gås, and eller flæskesteg på bordet juleaften.

Det er helt, helt forkert.

Den allerstørste hurdle er det årlige juletræ.

Jep, tænk lige en gang over alle de sprængfarlige situationer, det involverer:

• Fællesudflugt, hvor der dælme skal hygges undervejs. Også, hvis man sover over sig præcis den dag. Kører forkert, fordi ingen kan huske vejen. Det regner. Og der ikke er plads i cafeen, hvor ens tarme man havde sat alt ind på en gang glögg og æbleskiver.
• Fotoøjeblikke. Som kun for alvor duer, hvis alle ser søde og glade ud. På samme tid. As if…
• Fældningen itself. Som helst skal være en del af punktet ovenfor. Og helst ikke må involvere alt for mange af de ikke særlig juleagtige gloser. Som nogen kalder bandeord. Eller flækket juletræsstamme, fordi man opgiver saveriet og bare… nå ja, bruger vælte-vold på det stakkels træ.
• Hjemtransporten. Fordi man – igen – har glemt, hvor meget et træ egentlig fylder i en helt almindelig bil. Og fordi nogen – igen – har glemt at tage hundeburet ud af bagagerummet for at hjælpe processen lidt på vej.

Og den aller, allerværste af dem alle: Når træet skal på fod. Og stå noget, der bare minder om lige på den. For selvom man skulle mene, at det faktisk ikke burde være til debat, hvornår sådan et juletræ står, som det skal – tja, man kunne jo næsten argumentere for, at man kunne måle sig til det – så er der typisk mange forskellige meninger om den sag i et parforhold. I hvert fald to: Hans og den rigtige hendes.

Og så kan det nemt blive en meget lang for-jul.

Vi har dog fået vores juletræ nedlagt og sat på fod i år. Flere gange. Den første gik nemlig i stykker, så hele træet væltede i en skummel nattetime. Som om der ikke var udfordringer nok i at finde en smule julefred! Så der også blev lejlighed til en lille debat om behovet for en ny. Og om, hvem der i givet fald skulle have fornøjelsen af at tage ud og købe en sådan.

Det står ikke lige naturligvis. Men præcis så lige, som det kunne lade sig gøre, inden han erklærede sig inderligt lige glad. Og præcis så lige, at en anden én stadig kan leve med det. Uden citronmund.

Juletræet – så lige, som det bli’r i Casa Lehman

Og lad det så blive jul!

… at jeg:

• er træt af syge unger? Og bræk? Særligt den, der lander overalt på tysk hotelværelse.
• har fået købt alle julegaver? Og det var ALLE!
• derimod stadig mangler at skrive samtlige julekort? Og det var SAMTLIGE!
• endnu ikke har smagt en eneste nisseøl i år? Eller endnu værre! marcipankonfekt!
• stadig overvejer at vedlægge min egen ønskeseddel, når prinsessernes breve til Julemanden ryger af sted? Just in case…
• snart opgiver ellers ihærdigt og langvarigt forsøg på at gøre manken selvrensende?
• stadig lader som om, man kan pebernøddespise sig i maratonform?
• har lidt svært ved at se, at Nyhederne nogensinde bli’r det samme? Uden Jes Dorph. Ulla T – DU bli’r altså hængende!!

Så ankom december.

Og julestemningen er også lige på trapperne. Hør bare her, hvordan den banker på døren:

Sådan dér! SÅ er det jul igen. Ikke?!!

Det kan godt være, at supermarkederne og andet godtfolk har spillet julekortet. Her to måneder før, det går løs.

Men den topper jeg. For vildt.

Fx har jeg allerede:

• fået taget de obligatoriske nissehuebilleder af tøserne. Til julekortene.
• 30-35 kalendergaver – ud af 48 – liggende. Nogle endda pakket ind.
• købt noget tv-julekalender.
• … og et par nye julebøger (for hvem kan stå for fx Cirkelines jul??)
• bestilt julehyggetur til Hamburg. Med hele den lille familie. Glühwein, mein Freund…
• arrangeret firma(!)julefrokost (ER festudvalget). Inklusive afterparty aka “alle under 1,10 skal i seng – alle over må drikke champagne og æde konfekt. Og synge falsk.”
• … og juleteaterforestillinger (jep, i flertal) med Ældsteprinsessen.
• aftalt juletræsfældningen og medhørende kanekørsel + julefrokost med storfamilien
• bestilt julemaden. Som 3 kg and, et par kilo kg flæskesteg og næsten det samme i medister. Vegetarer har vi ikke så mange af i familien Hansen/Jensen, kan jeg hermed afsløre. Velbekomme!
• inviteret julegæsterne.
• funderet over gaveindkøbene og kradset de første lister over egne ønsker ned.